Kirurgiske og Gynækologisk Sengeafsnit
Undersøgelse og behandling
Hvis du skal gennemgå en større planlagt operation i mave-tarm kanalen, vil du efterfølgende blive indlagt i vores sengeafsnit. Indlæggelsestiden varierer, alt efter hvilken operation du har fået foretaget.
Du kan også blive indlagt i vores sengeafsnit hvis du kommer ind i Akutafdelingen og får foretaget en akut operation, og vi forventer, at du skal være indlagt i flere dage.
Vi har fri besøgstid, dog henstiller vi til, at der vises hensyn i hviletiden, som er kl. 12-14.
På vores sengeafsnit behandles også gynækologiske patienter.
Dit forløb
Vi planlægger dit forløb sammen med dig og dine pårørende. Det er vigtigt for os, at du ved, hvad der skal ske. Og at du føler dig tryg.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål til undersøgelser eller behandling, eller hvis der er noget, du er bekymret for eller i tvivl om.
Indlæggelse
Når du skal indlægges, skal du huske din medicin, toiletartikler, hjemmesko, morgenkåbe, løsthængende tøj, briller, høreapparat og hvad du ellers har brug for.
Du er altid velkommen til at kontakte personalet, hvis du har spørgsmål eller ting, du vil gøre opmærksom på.
Besøgstider
Besøgende er velkomne hele dagen. Vær dog opmærksom på, at vi har middagshvil fra kl. 12.00-14.00, og vis gerne hensyn.
Der vil i løbet af dagen foregå forskellige aktiviteter på stuerne, i den forbindelse vil vi bede de pårørende om at gå ud.
Der er mulighed for at sidde sammen med pårørende i spisestuen og i afdelingens hyggekroge.
Mobil
Som patient må du gerne bruge mobiltelefon på afdelingen.
Telefonen skal være på lydløs kl. 22-07, og når der er stuegang, undersøgelser og på medpatienters opfordring.
Udskrivelse
Det er vigtigt, at du er tryg, når du skal hjem. Stil spørgsmål, hvis du er i tvivl. Det kan være en god idé at skrive ned, så du husker at få svar på alle dine spørgsmål.
Du skal blandt andet have svar på følgende spørgsmål:
- Hvilken medicin skal jeg tage?
- Er der noget, jeg være særligt opmærksom på?
- Har I givet hjemmeplejen besked om, at jeg kommer hjem?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os indenfor det første døgn, efter du er kommet hjem. Efter det første døgn fra udskrivelse skal du ringe til din egen læge.
Besøg på sygehuset: Vigtig information
Som pårørende kan du støtte og hjælpe. Både praktisk i forbindelse med pleje, men også ved at lytte og stille spørgsmål.
- Tag med på sygehuset
- Hjælp med det praktiske
- Lyt efter og husk, hvad personalet fortæller
- Stil spørgsmål til undersøgelser og behandling. Skriv gerne spørgsmålene ned hjemmefra.
Kontaktpårørende
Det er en stor hjælp, hvis I som pårørende aftaler, hvem der skal være den kontaktperson, vi informerer. Kontaktpersonen er også den, der kan ringe til os, og derefter give information videre til resten af familien.
Husk som gæst på sygehuset:
- Vask og sprit dine hænder
- Vis hensyn i hviletiden og når personalet skal tale med eller behandle andre patienter
- Sæt din telefon på lydløs
- Benyt høretelefoner, hvis du hører musik eller ser film på din tablet eller computer.
Hygiejne
Rene hænder redder liv - bakterier og virus spreder sig via hænderne. Vask dine hænder grundigt - og sprit dem af bagefter. Så er risikoen for at sprede bakterier mindre.
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Blomster
På grund af hygiejne må du ikke medbringe planter med jord på. Afskårne blomster er ok.
Kontakt
Adresse
Slagelse Sygehus
Kirurgisk og Gynækologisk Sengeafsnit
Fælledvej 11, 1. sal
4200 Slagelse
Se kort
Find vej på Slagelse SygehusRing til os
Sengeafsnit
Skriv til os
Opdateret onsdag den 19. apr. 2023