FORMÅL
Formålet med netværket er at samarbejde og dele viden, erfaring og ideer blandt udøvende forskere og forskerspirer indenfor multisygdom. Det er et multidimensionelt fænomen, der kalder på interdisciplinæritet for at forstå kompleksiteten i medicinske, sociale, epidemiologiske, tekniske og organisatoriske dimensioner af multisygdom, og deres gensidige påvirkning af hinanden. Netværket rummer allerede en bred vifte af fagligheder fra hele landet, og der er rum for endnu flere!
Netværket udspringer fra Steno Diabetes Centrenes MDT-projekt i 2022 og er i dag forankret ved Videns- og Forskningscenter for Multisygdom og Kronisk Sygdom.
Vil du være med?
Du er velkommen, uanset faglig baggrund, så længe du kan se dig selv i formålet!
Kontakt tovholder Stine Jorstad Bugge (stine.jorstad.bugge@rsyd.dk) eller
kontaktperson Jon André Christensen (jonanc@regionsjaelland.dk).
Primær aktivitet – virtuelle møder
Netværket mødes virtuelt hver 2. uge i en time, hvor vi følger et fast mødeformat. Vi skiftes til at være ordstyrer, inklusiv at forberede et kort oplæg til mødet, fx om et dilemma, nyhed, ide, resultat, eller tema.
Planlagte møder og ansvarlig ordstyrer fremgår og opdateres på vores virtuelle opslagstavle:
https://padlet.com/andrsg/inm
Opslagstavlen er åben for alle. Her finder du inspiration, tips til litteratur og værktøjer m.m.
Øvrige fælles aktiviteter
Netværket tager ind imellem til forskellige faglige arrangementer (fx konferencer eller symposier), eller arrangerer dem selv. Der samarbejdes omkring artikler, ansøgninger og blogindlæg.
Fremtidige arrangementer:
Symposium om multisygdom i Glasgow - November 2025 (arr. af Stine Jorstad Bugge i samarbejde med Barbara Nicholl, University of Glasgow)
Konference i Multisygdom - Juni 2026 (Ann-Cathrine Dunvald, Stine Jorstad Bugge, Jon André Christensen og Anne Frølich i samarbejde med EUPHA)