Bofællesskab for medicinstuderende - Københavns Universitet
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse råder over tre 1-plans huse beliggende på Ingemannsvej 45+51+53 (lige overfor Akutafdelingen), som stilles gratis til rådighed for alle medicinstuderende fra Københavns Universitet.
Boligerne indeholder 4 værelser (6-8 sovepladser), en fælles stue, hvor der er mulighed for yderligere opredning, samt et fælles bad og køkken.
I udgangspunktet er det dem, som kommer længst væk fra, samt udenlandske studerende, der har førsteprioritet til boligerne. Da der kun er 4 værelser i hvert hus (svarende til 6-8 sovepladser), vil der ikke være mulighed for, at alle studerende kan bo der samtidig.
De medicinstuderende koordinerer indbyrdes med øvrige medstuderende fra KU, ift. af hvem og hvornår boligerne benyttes. Der skal altså ikke bookes på forhånd.
- Bolig nr. 51 er forbeholdt medicinstuderende på 2. semester.
- Bolig nr. 53 er forbeholdt medicinstuderende på 6. semester.
- Bolig nr. 45 er fælles for medicinstuderende på 2. semester og 6. semester.
- Medicinstuderende på 5. semester har ligeledes ret til at benytte alle 3 boliger
Kontakt: nsr-adm-uddannelse@regionsjaelland.dk for nærmere information.
Opdateret torsdag den 15. aug. 2024