Obligatorisk fællesintroduktion for nye medarbejdere
Obligatorisk fællesintroduktion for nye medarbejdere
Det er obligatorisk for alle nyansatte på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse at deltage i fællesintroduktion.
Din afdeling sørger for at tilmelde dig fællesintroduktion, som afholdes den første hverdag i måneden og varer omkring 2,5 time.
Formålet er at introducere dig og andre nyansatte til sygehusenes organisering og strategi 'Sammen er vi bedst'. Derudover vil du i løbet af dagen gennemføre den obligatoriske undervisning i teoretisk og praktisk brandbekæmpelse.
Og så er fællesintroduktion en oplagt mulighed for at hilse på andre nyansatte, sygehusledelsen og sygehuspræsten.
I forbindelse med fællesintroduktion vil du desuden blive tilmeldt kursus i hjerte-lunge redning (HLR) og transport af kritisk syge patienter (MAT), hvis det er påkrævet for din stilling.
Program
Fællesintroduktion afholdes to gange samme dag og medarbejdere opdeles efter afdeling. Du kan se hele programmet med tidspunkter for de to hold her.
Hold 1
Akutafdelingen, Anæstesiologisk Afdeling, Mave-Tarm Kirurgisk Afdeling, Ortopædkirurgisk Afdeling, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Børne- og Ungeafdelingen, Medarbejdere med Næstved og Ringsted sygehuse som primært tjenestested
Find programmet her: HOLD 1 Program Fællesintroduktion
Hold 2
Medicin 1, Medicin 2, Medicin 3, Fys/Ergo, Administrationen, Driftsafdelingen, Serviceafsnittet, Sygehusapoteket, Klinisk Biokemisk Afdeling.
Find programmet her: HOLD 2 Program Fællesintroduktion
Find vej
Fællesintroduktion foregår i kantinen ved vandet på Slagelse Sygehus. Du finder kantinen via hovedindgangen ved Fælledvej 11, 4200 Slagelse.
Parkering
Alle parkeringsområder på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse har tidsbegrænset parkering. Herunder kan du læse reglerne for parkering: Se kort over parkeringsområder sygehusene
Opdateret tirsdag den 5. nov. 2024