Næstved og Slagelse Sygehus samarbejder med Røde Kors, Hjerteforeningen og Legeheltene om frivillige, der er med til at forbedre patienter og pårørendes oplevelse af deres besøg og ophold på sygehusene.
Den frivillige indsats er et ekstra tilbud til patienter og pårørende og erstatter ikke det professionelle personales opgaver. Opgaverne, som løses af frivillige, har udelukkende social og medmenneskelig karakter.
Patientstøtterne er uddannet til opgaven, og de har tavshedspligt på lige fod med personalet.